I Sydeuropa er kravene til rengøring anderledes, end vi er vant til.
I teksten for hver feriebolig kan du se, om rengøring er inkluderet i prisen, om den udføres af gæsten eller betales på stedet. I de tilfælde, hvor kun slutrengøring er inkluderet, betyder det afrejserengøring, uanset opholdets længde. Når du forlader boligen, skal du altid sørge for, at køkkenet er i orden, at opvasken er ren, og at skraldespanden er tømt.
Når rengøring skal udføres af gæsten, skal boligen efterlades i en sådan stand, at den er klar til den næste lejer.
Hvis du har kommentarer til renligheden ved ankomsten, skal du straks kontakte receptionen/nøglekontoret.